12stepping.dk

Back Home

Alkoholisme

Alkoholisme opfattes som en sygdom i mange lande.

Den amerikanske lægeforening American Medical Association (AMA) vedtog i 1956 at anerkende alkoholisme som en sygdom. Sygdommen er:

  • Kronisk
  • Fremadskridende
  • Uhelbredelig
  • Dødelig

Sygdommens vigtigste kendetegn er:

  • Kontroltab, hvilket vil sige manglende evne til at bestemme hvornår og hvor meget der skal drikkes. Samt at alkoholikeren mister kontrollen over sine handlinger. Gør ting han/hun absolut aldrig ville gøre, hvis ikke alkohol var indtaget.
  • Blackouts, alkoholikeren husker intet - absolut intet - fra en kortere eller længere periode. Alkoholikeren opfører sig normalt; men kan altså intet huske. En meget chokerende oplevelse.
  • Abstinenser som svedeture, indre spændinger, angst, uro, stærke rystelser - især på hænderne. I svære tilfælde forekommer delirium tremens med stærke rystelser, desorientering og hallucinationer.

Alkoholisme forekommer i alle samfundslag og i alle kulturer. Sygdommen går ikke i stå, når den først er kommet - den udvikler sig hele tiden. Man kan ikke helbrede alkoholisme; men man kan bremse sygdommens udvikling.

Alkoholisme er en kompliceret sygdom. Ofte er der alkoholisme i familien, hvilket tyder på, at den kan være genetisk betinget. F.eks. er 7% af befolkningen i Sydeuropa disponeret for alkoholisme, medens tallet er 15% for Skandinavien og 40% for den oprindelige befolkning i Nordamerika. Opvækst og social arv lader også til at spille en rolle.

Tidligere var der en teori om, at alkoholikere udviklede stoffet THIQ, men denne teori er nu tilbagevist
http://en.wikipedia.org/wiki/Tetrahydroisoquinoline

Der er altså hverken nogen enkel eller entydig forklaring på, hvorfor nogle mennesker bliver alkoholikere.

Del denne side
FaceBook  Twitter  
Joomla SEF URLs by Artio
Beregner phone